Hvor er vi?
Marianske Lazne (Marienbad) i Tjekkiet, som ligger i Karlovy Vary-regionen i det vestlige Tjekkiet. Byen er en af de 3 tjekkiske kurbyer, der er på Unescos verdensarvsliste – der er 11 byer i alt på listen, og den ligger ca. 50 km. fra Karlovy Vary (samme navn som regionen). Karlovy Vary er også kendt som Karlsbad.
Marianske Lazne har ca. 14.000 indbyggere, og de fleste af byens flotte klassiske bygninger er bygget i byens guldalder i anden halvdel af 1800-tallet.
Byen er kendt som kurby med sine mange kilder, og den gamle del af byen bærer tydelig præg af den kultur, der var omkring kurbyerne fuldstændig på samme vis som Karlovy Vary. Det er fascinerende at opleve den stil, der herskede på den tid, og byen er en lille tidslomme, der er utrolig godt bevaret, ligesom der er rent og pænt alle vegne.
Jeg bor i Nordjylland og Marianske Lazne ligger i en afstand på ca. 1.050 kilometer, hvilket for mig gør området til et perfekt sted at lave et pitstop. Det samme gør sig gældende med Karlovy Vary. Det er ganske vist lidt længere end A7’eren ned gennem Tyskland, til gengæld er realiteten, at det er mindst lige så hurtigt grundet de obligatoriske udfordringer med trafikken, vejarbejde og ulykker på A7’eren.
Den helt store fordel er dog, at det er muligt at køre udenom Hamborg, idet der drejes fra allerede ved Neumünster nord for Hamborg. GPS’en siger dog, at det er hurtigere at tage A7, men realiteten er blot, at det meget, meget ofte tager længere tid end forventet – og GPS’en fortæller – på A7’eren. Det er i hvert fald min erfaring.
Når vi har taget A7’eren, plejer vi at stoppe ved Bad Brückenau, der også er et fint sted med samme stil som Marianske Lazne. Det er dog langt, langt mindre og ikke nær så flot, men alligevel et godt sted at gøre et stop. Så kan man også besøge Fulda, som er en hyggelig by, der bestemt er et besøg værd. Vi plejer at bo på Dorint Park Hotel, der er ganske fint.
Vi valgte dog denne gang at køre østover og lave et pitstop på vej sydover i Karlovy Vary og Marianske Lazne på vej nordpå. Vi havde to overnatninger i Karlovy Vary på Grandhotel Pupp og 3 overnatninger på vej hjem på hotel Esplanade.
Hvad er forskellen på de to byer? Baseret på, at jeg kun har været få dage i begge byer, er min foreløbige konklusion, at der er flere butikker og ”gammel by” i Karlovy Vary, mens der til gengæld i den gamle bydel i Marianske Lazne er mere grønt med flotte parker, ligesom den klassiske bymidte er mere åben og luftig.
Personligt kan jeg bedre lide Marianske Lazne, der virker mere nede på jorden, ligesom jeg er mere til stille og roligt at gå og nyde de flotte bygninger og parker fremfor at se på butikker.
Uanset hvilken by der vælges, skal det ikke overses, at terrænet udenfor den absolutte bymidte på ingen måde er fladt, tværtimod er det meget kuperet og temmelig stejlt mange steder. I begge byer ligger naturen lige udenfor døren, så der er nærmest uendelige muligheder for at vandre.
Vi var afsted ultimo juni-primo juli og en ting, der overraskede mig i begge byer var, hvor stille og roligt der er. Der var næsten ingen biler til at forstyrre roen – og ingen boomboxe i parkerne, der var ingen gadesælgere eller tiggere, der konstant hev i en, ligesom begge byer var nærmest klinisk rene, og der var Ingen graffiti på bygningerne. Ingen af byerne var i øvrigt på nogen måde overrendt.
Der var bare stille og roligt, hvilket var med til at gøre det til en fantastisk oplevelse at se den tidskapsel, det er at gå og opleve stilen og atmosfæren fra kurbyernes guldalder.
Så vidt jeg har forstået, skyldes det formentlig, at højsæsonen starter senere, så jeg skal ikke kunne sige, om byerne bliver overrendt hen over sommeren, men hvis vores ophold er repræsentativt for, hvor mange mennesker der er i byerne ultimo juni / primo juli, er det helt perfekt. Dog skal det siges, at der var filmfestival i Karlovy Vary umiddelbart efter, at vi kørte fra byen, så det skal man have for øje, hvis der bookes i Karlovy Vary ultimo juni.
For mig gør det begge byer til et perfekt sted til et par dages ophold, da det ikke blot bliver et pitstop på vejen sydover / nordover, men en oplevelse i sig selv. Derudover tænker jeg, at begge byer er perfekte til en miniferie på en 3-4 dage, da der er rigeligt at opleve.
Dertil kommer, at det ikke tager lang tid med lyntoget eller Flixbus fra Karlovy Vary til Prag. En billet til Prag koster under 100 kr., og det tager mellem ca. 1 time og 40 minutter og 2 timer for de hurtigste afgange. Dermed bliver det pludselig muligt at tage en dagstur til Prag, i hvert fald hvis man tager til Karlovy Vary, og dermed også få en storbyoplevelse.
Hvilket hotel?
Hotel Esplanade, som er et fem-stjernet hotel med 87 værelser fordelt på 3 bygninger i art deco-stil. Vi boede i hovedbygningen, som er på 5 etager, bygget i 1911 i den helt rigtige klassiske stil.
Hotellet ligger fem minutters gang fra den klassiske bymidte og på en bakke, hvilket giver en glimrende udsigt ud over byen og landskabet. Det vil sige fra den ene side af hotellet. Bagsiden vender ud mod en klippemur og parkeringspladsen, der ligger direkte bagved ved hotellet.
Det er en detalje, der er værd at bide mærke i, når værelserne bestilles, da billederne naturligvis viser den flotte udsigt over byen. Jeg kan forestille mig, at det giver anledning til nogen frustration blandt de gæster, der får værelserne på bagsiden af hotellet.
Vi bookede på Hotels.com, og her er det ikke muligt at vælge, hvilken side af hotellet, der ønskes, hvilket er lidt mærkeligt, da ingen af billederne viser bagsiden af hotellet, ligesom der ingen steder står, at halvdelen af værelserne har udsigt til parkeringspladsen. Jeg har tjekket hotellets egen hjemmeside, hvor jeg normalt ville booke, hvis det ikke var fordi, værelserne var markant dyrere her, der heller ikke nævner denne meget væsentlige detalje.
Der er gratis parkering direkte ved hotellet, hvilket er en kæmpefordel, da parkering ikke er billig i området. Vi gav i Karlovy Vary 150 kr. pr. dag for parkering, ikke dyrt, men stadig en udgift at tage i betragtning.
Hotellet tillader hunde, og der er mange gæster, der har hunde med. Det er ikke et problem for mig, men kan være det for folk med allergier eller frygt for hunde. Mens vi var på hotellet ankom en bus med turister, der var fra Taiwan, hvoraf en hel del helt tydeligt var bange for hunde, som der altså var en del af på hotellet. Det kan godt ødelægge en del af oplevelsen, sådan så det i hvert fald ud.
Hvad koster det?
Vi havde to superior-dobbeltværelser, men fik en gratis opgradering fra det ene, fordi klimaanlægget ikke virkede. Værelserne kostede omkring 1.150 kr. pr. styk inklusive morgenmad og gratis parkering. Vores opgradering var til en suite, som havde udsigt over byen, mens det andet værelse lå på bagsiden af hotellet.
Så vidt jeg kan se, koster en suite ca. 1.500 kr. og er klart de ekstra penge værd. For det første er der langt mere plads, da de er omkring 50-60 kvadratmeter mod 25 kvadratmeter for værelserne, og for det andet er der en balkon eller patio.
Beliggenheden
Som jeg skrev ovenfor ligger hotellet 5 minutters gang fra den gamle bymidte, hvilket for mig er en perfekt beliggenhed. For det første, fordi der er fuldstændig fred og ro, for det andet, fordi der er en glimrende udsigt fra hotellet, og for det tredje fordi naturen er lige udenfor døren. Der ligger i øvrigt en 18-hullers golfbane 3 minutters kørsel fra hotellet, som jeg kan forstå, der er et samarbejde med.
Fordelen ved beliggenheden er også, at hotellet er utrolig nemt at køre til og fra, hvilket ikke skal undervurderes efter mere end 1.000 km. i bilen. Der oplevede vi lidt større udfordringer med Grandhotel Pupp, hvor det var lidt kringlet at finde plads foran hotellet, da vi ankom.
Hotellet og faciliteterne
Hotellet har udmærkede faciliteter med en indendørs pool, der har en ok størrelse, men det er selvfølgelig ikke et vandland eller et kæmpe poolområde, som man ser i familieressorts, det skal man ikke forvente. Det er slet ikke stilen på hotellet, der slår sig op på at være et spahotel og ikke et familieressort. Det skal man være klar over, inden man booker.
Det passer mig fortrinligt, da det giver et klientel i en anden aldersgruppe og en rolig stemning på hotellet og i poolområdet, der passer til den atmosfære hele området har.
Mine børn på 12 og 14 år var også tilfredse, men er man vandt til charterferiehoteller og familieressorts med store vandland, tror jeg, at man bliver slemt skuffet.
Hotellet har også en udendørs tennisbane, der ser fin ud, og billard. Det ødelægger dog atmosfæren lidt, at det koster penge at tage et spil billard. Det koster dog kun 5 euro, så det er ikke prisen, der er problemet, det virker bare småligt at tage penge for det. Jeg ville hellere, at de tog lidt mere for værelserne, da det for mig lidt ødelægger den stemning og stil, hotellet gerne vil have.
Det er småligt, det er nok det, der er problemet. Hele området, herunder hotellet, er bygget på overskud, elegance, stil og klasse, så det skurrer at være smålig.
Vi prøvede ikke hotellets spafaciliteter, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan standarden er. Vi prøvede dog golfsimulatoren (FULL SWING PRO2 widescreen) to gange, hver gang i to timer, og meget symptomatisk for hotellet var der nogle problemer med simulatoren, der skulle genstartes flere gang og levede sit helt eget liv i forhold til at detektere bolden. Det var ikke et problem for os, da vi hyggede os med det, men andre vil ganske givet se anderledes på det.
Det er dog en udfordring, som jeg ikke kan se bort fra, da min fornemmelse af hotellet er, at det står i et vadested, hvor det bliver afgørende, hvilken vej der vælges. Et andet eksempel er jazzuccien i suiten, der lækkede vand, hvis man tændte det ene sæt dyser, ligesom bygningens facade flere steder trænger til en kærlig hånd. Oprydningen på fællesarealerne kan også trænge til en opstramning som billedet ovenfor viser. Der stod brugt service på den lille serveringsvogn i hele den periode, hvor vi boede på hotellet, ligesom der ikke var nogen, der fjernede det brugte håndklæde eller samlede hynden op. Det er ikke godt nok.
Dertil kommer altså, at klimaanlægget ikke fungerer særlig godt, så der tegner sig et mønster af et hotel, der er på kanten af, at det begynder at hænge. Det skal man være klar over, og de fem stjerne skal således tages med en gran salt. Det er for mig at se ikke et fem-stjernet hotel.
Når det er sagt, er den helt store force ved hotellet, at det er bygget i en tid, hvor der blev set rimelig stort på, hvordan kubik- og kvadratmeterne blev anvendt. I de nye danske hoteller virker det omvendt, som om man ikke kan presse værelser nok ind på hotellet, ligesom loftshøjden er presset til det yderste for at få så mange etager og værelser ind som muligt. Her har regnedrengene og projektmagerne været på spil og maksimeret og optimeret driften.
Sådan tænkte man overhovedet ikke, da dette hotel blev bygget, her tænkte mig mere på, hvad der så flot ud og gav en luksuriøs stemning og indtryk. Det kan man virkelig mærke i dag, loftshøjden er overalt voldsom, hvilket netop er med til at give den helt rigtige stemning og atmosfære på hotellet. På hele vores etage var der kun 13 værelser og en kæmpelounge i midten af bygningen. Det er et helt uhørt frås med plads efter en nutidig standard, men er med at skabe den helt rigtige stemning af ro og ”hjemlig hygge”. Der er ingen larm og leben eller folk alle vegne, men bare ro og fred og masser af plads.
Det samme gør sig gældende for stueetagen, hvor der også er et stort loungeområde, hvor man kan sætte sig og slappe af, ligesom der er store terrasser med udsigt over byen udenfor. Der er virkelig meget plads alle vegne, så man ikke bliver ”fanget” på sit værelse.
Det skal ikke undervurderes, hvilken følelse det giver, og hvilken luksus det er, særligt ikke, når man rejser med børn.
På den måde bliver hotellet næsten en attraktion i sig selv, og går man op i klassisk arkitektur og ønsker at opleve den spakultur, der herskede i slutningen af 1800 tallet, giver hotellet et langt stykke henad vejen den helt rigtige følelse, men også kun næsten.
Bagsiden af den medalje er nemlig, at det er enormt omkostningsfuldt at opvarme, rengøre og vedligeholde sådanne bygninger, hvilket måske er ved at indhente hotellet, da 1.150 kr. ikke er meget, når det divideres ud på alle de kvadratmeter, der er på hotellet ud over selve værelserne.
Den oplevelse havde vi slet ikke på Grandhotel Pupp, hvor alt spillede 100 pct. og intet stak ud, og standarden overalt var i hvert fald et – hvis ikke to – niveau(er) over.
Derudover har man truffet nogle valg, der bryder med stilen, f.eks. er hotellet på et tidspunkt renoveret med plastikvinduer, ligesom der står halvvisne planter rundt omkring i plastikpotter. Jeg bemærkede også, at der flere steder hang billige plastikure, formentlig fra Ikea, ligesom menukortene, herunder vinkortet, blot var lamineret papir. I morgenmadsområdet hang der flere storskærme med reklamer for hotellet, hvilket også gav mig et helt forkert indtryk og brød med stilen.
Det er små ting, bortset fra vinduerne, men de skurrer i forhold til den stemning og atmosfære hotellet ellers lægger op til. Jeg har i hvert fald ikke tidligere siddet med et vinkort med Margaux, Latour, Krüg osv. osv., der blot er en lamineret A4 side, det hænger ikke sammen, men en til gengæld utrolig nemt at ændre.
Det lyder måske pedantisk at nævne de småting, men de er med til at gøre forskellen, når hele oplevelsen – og følelsen af hotellet – skal vurderes, særligt når det sammenholdes med de andre alvorligere udfordringer, klimaanlægget, golfsimulatoren, oprydningen, vedligeholdelsen og jazzuccien, så begynder den flotte facade at krakelere lidt.
Jeg synes til gengæld godt om, at deres gym består af old-school maskiner med synligt kædetræk i et klassisk østeuropæisk “design”. De er langtfra så elegante, som det nye grej, og det er mange år siden, jeg har set sådanne maskiner, men de er fede nok. Det kan godt være, at de ser gammeldags ud, men de får jobbet gjort, og de virkede ganske fortrinligt og var meget godt vedligeholdte. Til gengæld var der ikke frivægte, hvilket trækker ned.
Samlet set er hotellet et dejligt sted at være nogle dage, og jeg er spændt på at komme tilbage og se, hvilken vej, ejerne vælger at gå. Jeg håber, at de har økonomien og viljen til at få styr på de lidt større ting, der helt sikkert snart skal adresseres og får styr på de små ting, der relativt let kan forbedres.
Værelserne
Værelserne er store, rene og af en god standard. Der var jazzucci på de værelser, vi havde. Det ene fungerede upåklageligt, det andet lækkede vand, hvilket ikke er så godt. Det ene værelse vendte ud mod parkeringspladsen, hvilket faktisk viste sig at være en fordel, da forsiden af hotellet vender mod syd og bliver meget varm, selvom der ikke var mere end 23-26 grade udenfor de dage, hvor vi var der.
Vores ene værelse var således dejlig køligt, det andet, suiten, var ikke. Klimaanlægget gjorde ikke den store forskel, og i stedet havde de sat et meget lidt charmerede mobilt anlæg ind. Det knaldede til gengæld sikringerne, indtil jeg fandt ud af, at det indbyggede klimaanlæg skulle slukkes helt. Det hjalp, i hvert fald i forhold til, at sikringerne ikke gik (de har dog automatsikringer, som sidder i værelset, så de var nemme at slå til igen), men det hjalp ikke det store på varmen i værelset – selvom vi altså fik en opgradering til en suite grundet varme på det oprindelige værelse.
Havde der været 30 grader udenfor, som ugen tidligere, vil det helt sikkert have været et større problem. Vi oplevede faktisk, at det par, der fik det værelse, som vi blev opgraderet fra, var nede og klage over varmen på værelset. De blev dog, modsat os, mødt med en temmelig uforskammet afvisning af, at der skulle være noget problem, og at det var sommer, således at intet kunne gøres.
Det er en anden ting, der er værd at notere sig, idet min oplevelse er, at personalet generelt set ikke er så serviceminded, som man kan forvente, ligesom en del personale ikke taler hverken engelsk eller tysk. De var dog flinke til at tilkalde kollegaer, som kunne, men min fornemmelse er stadig, at de ikke helt har fået servicegenet ind under huden. Det er ikke noget, der ødelagde min oplevelse, eller går mig på, men det var alligevel noget, jeg bemærkede.
En række af de værelser, der har udsigt mod byen har en patio, der går foran alle værelserne. Det er vældig hyggeligt at man kan gå ud på patioen, men det betyder også, at alle hotellets gæster principielt kan tage elevatoren op og gå tur lige forbi værelserne, hvilket ikke er helt utænkeligt, da der er en stor terrasse i den ene ende af hotellet. Det skete ikke, mens vi var på hotellet, hvor jeg ikke oplevede en eneste gang, at der var nogen på den store fælles terrasse, men der var heller ikke mange gæster på hotellet mens, vi var der.
Det betyder dog, at det ikke er behageligt at have terrassedøren stående åben, ligesom det er en lidt mærkelig fornemmelse at vide, at andre gæster kan gå forbi vinduerne og yderdøren til værelset. Det ødelægger igen lidt af følelsen. Vores opgradering havde vinduer og døre ud til patioen, hvilket jeg ikke var specielt begejstret for. Det kan dog undgås, idet værelserne på etagen ovenover havde deres egne balkoner, og det er absolut værd at bede om, når værelserne bestilles.
Mit bedste råd er derfor at bestille en suite direkte på hotellet og insistere på, at det skal være en suite med egen balkon og med udsigt over byen. Jeg vil dog være varsom med at bestille værelser på dette hotel, hvis det er meget varmt, medmindre de kan godtgøre, at de har fået styr på deres klimaanlæg.
Morgenmaden
Morgenmaden er ok, men heller ikke mere end det. Der er, hvad der skal være af ost, pålæg, mysli, brød osv., og det er muligt at få omelet m.v., hvilket er ganske fint, men morgenmaden mangler de sidste detaljer, og det udefinerbare ekstra.
Det er detaljerne, der gør forskellen. De kølemontre ost, pålæg m.v. står i, er ikke særlig charmerende, juicen er lunken og ikke friskpresset, stationen med kaffe står synligt i lokalet og er ikke særlig elegant. Det er de små detaljer, der ødelægger det samlede indtryk. Igen, ikke noget der ødelagde min morgenmad eller gode humør, men det påvirker følelsen og den klasse, hotellet prøver at sælge. Det er ærgerligt, for det er små ting, der er nemme at ændre.
Hvis de vil spille det spil, som hotellet lægger op til, kræver det noget helt andet, end det de leverer, hvilket ikke er det samme som, at morgenmaden ikke er udmærket, for det er den, den er bare ikke på det niveau, som hotellet selv lægger op til.
Restauranten
Jeg har allerede nævnt de laminerede menukort, som passer bedre i et kebabhouse, end på et femstjernet hotel, men jeg vil nu fremhæve dem igen, idet de fuldstændig devaluerer stedet. Restauranten er ellers ganske, ganske fin og flot indrettet.
Maden er god og langt bedre end morgenmaden, ligesom priserne er mere end rimelige. Vi gav f.eks. ca. 105 kr. for en fortrinlig Club Sandwich og mellem 150 – 200 kr. for hovedretterne. Isdessert kostede omkring 55-60 kr., og 50 cl. øl (alkoholfri og med alkohol) kostede omkring 30 kr.
Vinkortet er godt, men ikke specielt billigt. Jeg noterede mig f.eks. en flaske Chateau Latour 1985 til omkring 9.000 kr., hvilket er mange penge for en “middelmådig” vin – 1985 var ikke noget særligt for Chatetau Latour.
Jeg så også, at de havde Cristal rosé champagne i kortet, hvor det dog var anført, at det var ”2008/2009”. Det viser meget godt , at det nok mere er af navn end af gavn, at der er ”prestigevine” i kortet, da der er meget, meget stor forskel på, om det er årgang 2008 eller 2009, der serveres. Alene det forhold, at det anføres, at det kan være 2008 eller 2009, der serveres til samme pris, siger en hel del om, at vi igen ikke er på det niveau, som hotellet selv lægger op til.
Det virker som om, at vinene er på kortet, fordi “sådanne vine skal man have” og det ser flot og eksklusivt ud, men jeg tvivler på, at de sælger mange af de vine. Hotellet har slet ikke klassen til det marked, og vil de tages seriøst, nytter det ikke noget med et lamineret vinkort og vine med tilfældige årgange af meget forskellig kvalitet til samme pris. Det siger mig, at de enten ikke kender forskellen, eller at de er ligeglade, hvilket ikke er særligt positivt. Eller værre endnu, at de ikke tror, at deres kunder kender forskellen.
Det er meget sigende for hotellet, at de prøver at være finere, end de egentlig er, og har klientellet og evnerne til, hvilket er lidt ærgerligt. Det var bedre, hvis de hvilede i sig selv og satsede på et realistisk segment og niveau. Der er rigelig med rigtig gode vine – også tjekkiske – de kunne have fyldt kortet med. Det er lidt som at parkere en Bentley foran hotellet på reklamebilleder, det matcher ikke, og enhver kan se det, hvilket gør det endnu værre.
Hotellet skal således ikke vælges for deres vinkort, men som sagt er restauranten ganske god, og priserne mere end rimelige. Det kan absolut anbefales.
Personale og service
Jeg har ikke noget at udsætte på den service, vi oplevede. Personalet var venlige og hjalp med de udfordringer, der var. Vi oplevede dog også, at andre gæster blev ”verfet af”, ligesom det er lidt overraskende, at flere i receptionen ikke kunne tale hverken engelsk eller tysk. Det var ikke noget problem for os, da de hurtigt fandt en kollega, der kunne hjælpe dem, men det er igen med til at tage toppen af oplevelsen, ganske simpelt fordi, det forventes på et hotel, der markedsføres som et 5-stjernet ”luksushotel”, hvilket det ikke er.
Det udefinerbare
Hotellet har ikke den udefinerbare følelse, som de bedste hoteller giver. Der mangler de sidste svære og dyre procenter. Det er som med vin, der er rigtig mange gode vine i 90-93 segmentet, men de sidste niveauer er svære at opnå, ligesom de sidste point koster mange penge. Det illustreres blandt andet med tøflerne, der lugtede fælt af kemikalier, da vi åbnede de plastikposer, de var i. De lugtede præcis sådan, som jeg forestiller mig “plastisk-fantastisk” produkter fra Temu lugter. Her har man skåret hjørner, og det mærkes. Med nogle af vinene i vinkortet er det stik modsat, men resultatet er det samme, følelsen er forkert.
Omvendt skal man også være rimelig. Hotellet koster trods alt ”kun” 1.150 kr. for et superior-room (jeg tror faktisk ikke, at de har andet, men det lyder jo flot) og med alle de faciliteter, hotellet har, og bygningernes kvalitet og rummelighed taget i betragtning, er det mere end fair.
Kvalitet og pris hænger altså umiddelbart sammen efter dansk standard, og det er bestemt en god oplevelse, men hotellet har ikke den udefinerbare klasse, som et ”rigtigt” 5-stjernet hotel har. Sammenlignes det f.eks. med Grandhotel Pupp, er vi på et helt andet niveau, selvom jeg faktisk på sin vis bedre kan lide dette hotel, fordi det er så rummeligt.
Jeg kan på en eller anden bonderøvsmåde også godt lide, at det ikke er perfekt, det bliver også kedeligt. Det gør ikke noget, at der er noget, der ikke spiller, at der er fejl og mangler her og der, det er også en charme og noget at gå og fundere lidt over. Jeg nyder i hvert fald at gå og fundere over, hvad jeg ville rette, hvis det var mit hotel, og det har også værdi – i hvert fald for mig.
Konklusionen
Min konklusion er lidt blandet. Jeg elskede beliggenheden, udsigten, rummeligheden, roen og freden og til dels faciliteterne til trods for de fejl og mangler, der var.
Til gengæld synes jeg, der mangler åben- og ærlighed omkring værelserne, herunder navnlig, at en stor del af dem ikke har udsigt over byen, men ligger ud mod parkeringspladsen. Her tror jeg, at de skyder sig selv i foden, da mange gæster formentlig bliver noget overrasket over den reelle udsigt fra de værelser.
Jeg er heller ikke glad for patioen, og det ville være rart, hvis det var oplyst i forbindelse med bestillingen, så det var muligt at vælge et værelse eller suite med egen balkon.
Morgenmaden tager også toppen af følelsen, ligesom hotellet generelt set mangler de sidste niveauer af klasse, finesse og stil, ud over de fejl og mangler, som vi oplevede. Det er ikke noget problem, hvis det ikke var, fordi hotellet markedsføres som et luksushotel, hvad det ikke er.
Når det er sagt får man, hvad man betaler for – i hvert fald efter dansk standard – så rigeligt endda, så det er foreløbigt svært at kritisere forholdet mellem pris og kvalitet, i hvert fald efter en dansk hotelstandard. Problemet er blot, at vi ganske kort forinden havde prøvet Grandhotel Pupp, som ganske vist er dyrere, men stadig giver utrolig værdi for pengene, og er på et helt andet niveau.
Spørgsmålet er herefter, hvordan standarden er, hvis den sammenlignes med de andre gode hoteller i Marianske Lazne. Jeg har desværre ikke prøvet dem endnu, så jeg har kun Pupp i Karoly Vary at sammenligne med, og her er niveauet som sagt et ganske andet.
Det er dog langt hen ad vejen småting, der påvirker den overordnede følelse, og bliver de rettet op, kan det blive et fantastisk sted. Min fornemmelse er dog også, at det skal til at ske, da det hurtigt kan gå den anden vej, ligesom der er en række ting, der allerede ikke spiller.
Min foreløbige konklusion må altså være, at det trods alt er et rigtig godt sted at være, men at jeg er nødt til at teste det mod f.eks. Ensana Nove Lazne og Falkensteiner Spa Resort, før jeg kan give en endelig vurdering af pris- / kvalitetsforholdet efter en tjekkisk standard.
Jeg kan på den baggrund anbefale hotellet med de anførte forbehold, herunder navnlig, at der bestilles værelser / suites med egen balkon og udsigt over byen, og at klimaanlægget kommer i orden / der ikke er for varmt udenfor – ellers vil jeg ikke anbefale det.
